Døm Uber og taxi ens

Risiko for konfiskation på 648.000 kroner i taxibranchen medfører krav om, at Uber-chaufførers indtjening også konfiskeres

05-01-2017 | Tekst: |

Det er helt urimeligt, at der er forskel på den straf, man får når man kører ulovlig pirattaxikørsel for Uber overfor den straf en taxichauffør risikerer, hvis han eksempelvis glemmer at udfylde kørebogen eller ikke får fornyet sit førerkort til tiden. Det mener direktøren i Dansk Taxi Råd. Netop fornyelse af førerkort er omdrejningspunktet i en sag, hvor er chauffør og hans vognmand fra et københavnsk taxiselskab risikerer bøde og konfiskation på 648.000 kroner, fordi chaufføren i en periode hen over 111 arbejdsdage har kørt med et udløbet erhvervskørekort og førerkort, der skal fornyes hvert femte år.

Dansk Taxi Råd har kendskab til en række sager, hvor vognmænd har fået konfiskeret deres indtjening og desuden er straffet med betydelige bøder.

”Der skal selvfølgelig være orden i både erhvervskørekort og førerkort, men det er altså simple ting, som man straffer ganske voldsomt. Der er ikke rimeligt, at en taxichauffør skal straffes så hårdt, mens Uber-chauffører, der kører helt igennem ulovligt, får bøder på få tusinde kroner”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd.

Dansk politi har fået en række væsentlige oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder om blandt andet antallet af ture udført af de danske Uber-chauffører og den omsætning, de har haft fra den ulovlige kørsel. Det er Trine Wollenbergs forventning, at politiet med den ny detaljerede indsigt kommer efter Uber-chaufførerne.

”Det er helt oplagt, at der skal ske en konfiskation af omsætningen hos Uber-chaufførerne. De kan ikke bare nøjes med en bøde. Der må dømmes lige hårdt og efter samme principper”, siger Trine Wollenberg.



Relaterede Nyheder

Læs også

Taxiloven er vedtaget
Med godt 14. dages forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan, vedtog et bredt flertal i Folketinget i dag ny taxilov
Læs mere
Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter