Fælles indsats for landtaxier

Dansk Taxi Råd og Landdistrikternes Fællesråd deler en bekymring for taxibetjeningen på landet efter taxiudspil

05-01-2017 | Tekst: |

Regeringens udspil til en ny taxilov bekymrer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Han frygter, at der bliver endnu længere mellem taxierne i landdistrikterne og at taxien nogle steder helt vil forsvinde.

”Jeg er meget bekymret over, at man vil lempe kravene til det geografiske dækningsområde. Det vil i sidste ende gå ud over de borgere i landdistrikterne der ikke er mobile, herunder i særdeleshed de ældre. Vi kan ikke acceptere, at regeringen åbner op for at lempe taxiloven i en sådan grad, at det kan give udfordringer i forhold til at sikre taxidækning uden for de største byer”, siger Steffen Damsgaard.

Også i Dansk Taxi Råd er man opmærksom på problematikken med en ordentlig taxibetjening i landområderne og derfor mødes Dansk Taxi Råd på mandag med Landdistrikternes Fællesråd for at drøfte udfordringerne og i fællesskab komme frem til løsninger, så det fortsat vil være muligt at køre med taxier i de tyndere befolkede dele af landet.

”Det er vigtigt, at ny taxilov ikke kun har byen i fokus, men også forholder sig til de udfordringer, der er på landet. Taxiloven regulerer taxierne i hele Danmark og dermed også i landdistrikterne. Det er vigtigt, at vi finder gode løsninger, så der fortsat er taxier i hele Danmark”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd. 


Læs også

10.000 ture giver million-bøde
Anklagemyndigheden kræver bøder til Uber-chauffører svarende til den omsætning de har haft plus 15-20 procent
Læs mere
Muligheder i førerløse taxier
Selvkørende biler giver nye muligheder for automatiske taxiflåder mener Dansk Taxi Råd på flere Folkemøde-debatter
Læs mere
Eksperter ser på transport
Ole Birk Olesen nedsætter ny ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til fremtidens transport
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter