Hybrid-hit til taxibranchen

Toyota vil bygge bro mellem taxibranchen og et politisk ønske om grønnere biler i byerne med ny hybrid-strategi til taxierne

07-02-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Diesel har i mange år været synonymt med driftssikkerhed og langt på literen i taxibranchen. Fra politisk hold har man derimod set dieselmotorerne som lidt af en dræber for lokalmiljøet og både Københavns Kommune og Region Hovedstaden ser helst taxiflåden flyttet over på el eller brint. Det blev blandt andet diskuteret på et taxiseminar under klimatopmødet i Københavns Kommune sidste år. Men skridtet med at flytte de knap 2000 biler over på grøn energi er simpelthen for stort og derfor vil Toyota nu bygge bro med en hybridstrategi, der skal sende flere hybridbiler på gaden som taxier.

”Flere og flere storbyer lukker af for dieselbiler og i fremtiden vil det være svært at komme af med sin dieselbil. Kommuner og regioner har fokus på, at taxierne skal være grønnere. Samtidig så vi en åbning i markedet med de ændrede frikørselsregler, hvor vognmændene gerne vil købe billigere. Historisk set har mange taxivognmænd kunnet tjene penge ved salg af den frikørte taxi. I forbindelse med at frikørselsreglerne er faldet væk, lytter vi os til, at dette ikke længere er tilfældet, men at der nu skal tjenes penge i driften”, forklarer Toyota Danmarks Maria Gaarde, der står i spidsen for den store hybrid-satsning på taximarkedet.

Hybridkoncept ruller ud over landet fra marts og det er ikke kun borgerne i byerne, der kan få glæde af renere luft. Der er også gevinster til vognmanden, mener man hos Toyota.

”Vores stærkeste produkt er hybridbiler og de er som skabt til taxikørsel, der netop har et mønster med mange opbremsninger under bykørsel, hvilket genoplader batteriet. Dermed får man som taxi langt mere ud af batteriet, fordi det hele tiden genoplades af bremseenergien”, forklarer Maria Gaarde.

Toyota har også forbedret drivlinegarantien, så den er en del af garantien på de to år og 200.000 km ligesom servicesiden er forbedret med en dedikeret taxiværkfører og skarpe servicepriser, der netop tager højde for, at hybridbiler ikke slider bremserne på samme måde som konventionelt drevne biler.  Endelig tilbyder Toyota operationel leasing, hvor vognmanden kan stille bilen efter to år uden at skele til restværdien.

Du kan læse meget mere om Toyotas hybridkoncept, modelprogram og tilbud om operationel leasing i det nye nummer af TAXI, der udkommer på tryk i næste uge.

Du kan også finde TAXI i elektronisk form her. 


Læs også

TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd afholdte den 14. september 2017 en konference i samarbejde med TØF og Kollektiv Trafik Forum om ny taxilov.
Læs mere
Vejle strammer op på Flextur
Vejle Kommune indfører restriktioner på brugen af Flexture inden for byzonerne
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter