Haderslev Taxa håber på kørsel

Stort set intet flexkørsel til Haderslev Taxa efter nyt udbud og taxiantallet er nede på 19, men nyt udbud bringer håb

22-03-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Siden 1. marts, hvor et nyt udbud om flexkørsel gik i gang, har der stort set ingen kørsel været til de 19 taxier i Haderslev. Og det skyldes kun én ting – prisen.

”Vi kan simpelthen ikke konkurrere på de priser, som OST-bilerne kører til og derfor får vi ingenting. De tager det hele og derfor gør det da også noget ondt, at de med ny taxiaftale skal belønnes med muligheden for at få et taxameter i bilen og så kan de komme fredag og lørdag nat og skumme fløden og ødelægge endnu mere for branchen”, siger Jørgen Rasmussen, formand for Haderslev Taxa.

Inden kommunalreformen i 2008 var der 55 taxier i daværende Haderslev Kommune. To år efter var antallet faldet til 43. Her i 2017 er der 19 taxier tilbage og lige nu holder taxivognmændene i Haderslev vejret, for vinder de ikke et kommunalt udbud af kørsel med borgere til læge og skole, så skal antallet af taxier halveres.

”Får vi ikke den opgave, så er vi ti biler for meget og så er det næsten slut med taxi i Haderslev. Men jeg tror, vi har en god chance for at vinde kørslen. Kommunen har jo selv valgt at udbyde kørslen, fordi det ikke fungerede i Flextur-regi. Der var blandt andet plejehjemskørsel med senildemente og det fungerede ikke, fordi der kom for mange forskellige chauffører. Der var vi tilbyde en helt anden service og uddannelse omkring de demente, som der er brug for og derfor tror jeg personligt, at vi har en god chance. Men det er da klart, at vi er meget spændte”, forklarer Jørgen Rasmussen.

Udbuddet har været udsat tre gange på grund af fejl i materialet, men Haderslev Taxa forventer, at der snart kommer svar og vognmændene dermed kender deres fremtid og om de har vundet kontrakten, der kører de næste otte år med mulighed for to års forlængelse, som vil sikre den fortsatte taxibetjening i Haderslev Kommune.  


Læs også

TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd afholdte den 14. september 2017 en konference i samarbejde med TØF og Kollektiv Trafik Forum om ny taxilov.
Læs mere
Vejle strammer op på Flextur
Vejle Kommune indfører restriktioner på brugen af Flexture inden for byzonerne
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter