Der er fremtid i taxibranchen

Ny norsk taxidirektør vil gøre op med branchens image som reaktionære og i stedet lade taxierne løse udfordringer

31-03-2017 | Tekst: Christina Hammerq | ch@taxi.dk

Den nytiltrådte direktør for det norske taxiforbund varsler forandring og vil blandt andet gøre op med taxibranchens ry som meget lidt forandringsparat og ændringsvillig. Det varslede han på en taxikonference i Tromsø tidligere på året.

”Vi må kommunikere bedre ved at vise forandringsvilje. Tingene sker hurtigt og vi skal være på forkant med nye løsninger”, sagde Roald Refseth, der har en fortid i taxibranchen som leder i Norgestaxi i Trondheim, Bergen og Stavanger gennem de seneste fire år.

Roald Refseth ser en fremtid for taxibranchen trods massive samfundsmæssige forandringer, men det mener direktøren faktisk er en fordel for erhvervet.

”Kampen mod pirattaxi må fortsætte og vi må sikre, at der er en klar skillelinje mellem vennetjenester og erhvervsvirksomheder. Uber er jeg ikke bekymret for. På lige vilkår kan vi slå dem. Næste skridt er at se taxiernes rolle i et samfund med øget mobilitet. Byerne vokser og færre vil have deres egen bil inde i byen. Bare se på dieselbilerne. Færre vil eje egen bil og endnu færre vil have bil nummer to. Udgifterne stiger og vi må lede efter de fleksible løsninger og tilbyde os som en samkørselsløsning”, forklarede Roald Refseth, der også ser muligheder for erhvervet i landområderne.

”I landområderne arbejder politikerne hårdt for at få transporten til at hænge sammen. Det er ikke bæredygtigt med busser. Der skal vi være på pletten med fleksible løsninger”, sagde den ny norske taxidirektør.


Læs også

Ny afgørelse fra Skatterådet
Skatterådet bekræfter momsfritagelse på bestillingskontor
Læs mere
El-taxier kom helt ind under huden
Dansk Taxi Råds dæksparks-arrangement gav vognmændene mulighed for at komme i nærkontakt med el-bilerne.
Læs mere
Evaluering af taxiloven
Der er behov for mere viden om effekterne af ny taxilov
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter