Taxilicenser i frit prisfald

Engang var en taxilicens i New York en million dollars værd – i sidste måned nåede prisen det hidtidige lavpunkt

20-04-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Et lille stykke bøjet tin er adgangsnøglen til taximarkedet i New York. De såkaldte ”medallions”, der er beviset på retten til at drive taxivirksomhed i New York, har altid været eftertragtede og det har afspejlet sig i prisen. Rekorden blev sat i 2014, hvor en taxilicens kostede 1,05 millioner dollars. I april sidste år var prisen dalet til 325.000 dollars og de fleste mente, at nu var bunden nået. Men i marts i år skiftede et lille stykke tin ejermand til en pris på bare 241.000 dollars – det hidtil laveste i historien. Og det er ifølge amerikanske iagttagere af taximarkedet konsekvensen af Ubers indtog i New Yorks gader siden midten af 2014.

Den lave pris kommer yderlige på trods af en række regelændringer, som Kommissionen for Taxier og Limousiner har gennemført i New York i forsøget på at stabilisere markedet efter Uber. Den seneste ændring trådte i kraft kort efter salget af taxilicensen til rekordlave 241.000 kroner og er en lempelse af reglerne om hvem, man kan sælge sin taxilicens til, således markedet bliver udvidet. Håbet er at flere købere vil betyde højere priser på taxilicenserne. De ny regler giver også kreditforeningerne, der finansierer taxivognmændenes køb af taxilicenser, mulighed for at hjælpe nødstedte vognmænd ved at overtage taxilicensen i en periode for at bevare forretningen fremfor at sælge licensen med store tab til følge. Tabene rammer nemlig også kreditforeningerne hårdt. I februar i år skred staten eksempelvis ind og overtog kontrollen af Melrose Credit Union, der forvaltede tusindvis af udlån til taxilicenser.

Prisfaldet betyder, at kun få vover pelsen og sætter det lille stykke tin til salg og derfor er det vanskeligt at måle markedet generelt. Matthew Daus, tidligere leder af Kommissionen for Taxier og Limousiner, har udført en analyse på baggrund af en nylig konkurssag vedrørende en taxilicens og hans beregninger viser, at værdien på en taxilicens faktisk er omkring 575.000 dollars – altså et godt stykke over de 241.000 dollars, som satte bundrekord i marts. Daus hævder, at det slet ikke går så dårligt i taxibranchen, som priserne på taxilicenserne indikerer. Ifølge Daus faldt det samlede antal taxiture 11 procent i New York sidste år, mens den samlede omsætning faldt med ni procent. Daus kalder tallene for store, men afviser, at de er katastrofale for branchen.



Relaterede Nyheder

Læs også

TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd afholdte den 14. september 2017 en konference i samarbejde med TØF og Kollektiv Trafik Forum om ny taxilov.
Læs mere
Vejle strammer op på Flextur
Vejle Kommune indfører restriktioner på brugen af Flexture inden for byzonerne
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter