Udbuds-svar udebliver

Svar på Henning Hyllesteds kritiske spørgsmål om blandt andet brug af privatbiler ved et udbud i Sydtrafik forsinket

24-04-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Det er åbenbart ikke nemt for transportministeren at komme med svar på en række kritiske spørgsmål til et udbud i Sydtrafik, som Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested har stillet. Det er nu mere end to måneder siden, at Henning Hyllested sendte spørgsmålet afsted, der lød således:

I det nylige fælles udbud af flextrafikken fra Fynbus, Syd- og Midttrafik er der i nogle af de indkomne bud tilsyneladende anvendt en konstruktion, hvor budgiver har entreret med underleverandører (”vognmænd”), som anvender egne biler indregistreret på ”hvide plader” og ikke på ”gule plader”. Budgiver erholder efter det oplyste 10 pct. af det beløb, som kontrakten med trafikselskabet er vundet på. Budgiver betaler variable udgifter for underentreprenørerne (brændstof, reparation og alm. vedligehold). De entrerede vognmænd fratrækker herefter et beløb i kørselsgodtgørelse efter statens takster i lighed med f.eks. handelsrejsende. Dette beløb kan med en anslået kørsel på 125.000 km. årligt beløbe sig til 200.000-250.000 kr. årligt. På den baggrund bedes ministeren:

• Redegøre for, om ordningen for anvendelse af egen bil til erhverv – mod skattefradrag efter statens takster – også kan anvendes til kørsel af flextrafik i udbud.

• Redegøre for, om der er sket en stigning i antallet af biler - med tilladelse til at køre flextrafik – registreret på ”hvide plader”. • Redegøre for, om den nedenstående konstruktion er i overensstemmelse med love og regler for udbud og kørsel af flextrafik samt skattelovgivningen.

• Redegøre for, om der kan være tale om (ulovlig) statsstøtte til flexkørsel, når man i nedenstående konstruktion benytter sig af kørselsfradrag for benyttelse af privatbil til erhverv, i dette tilfælde flexkørsel.

En måned senere, den 21. marts i år, svarede ministeren, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålene inden svarfristen. Imidlertid forventede ministeren, at der ville komme svar på spørgsmålene inden for tre uger. Der er endnu ikke kommet svar.



Relaterede Nyheder

Læs også

Høringssvar til ny taxilov
DTR er overordnet tilfreds med lovforslaget, men har bekymring på en række punkter som det fremgår af høringssvaret
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd inviterer sammen med Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum til konference om ny taxilov
Læs mere
Ny taxilov i høring
Forslag til ny taxilov er nu sendt i en seks uger lang høring – Dansk Taxi Råd vil afgive høringssvar efter drøftelser i bestyrelsen
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter