Jette Torp underholder

Super sangerinde med stor stemme og en ”stærk” overraskelse på piano underholder til festmiddagen på generalforsamlingen

01-05-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Med sin akustiske guitar, gode sange og sin pianist, tilsat elegant entertainment, er Jette Torp et både intenst, musikalsk og underholdende bidrag til en vellykket aften. De mange år på landevejen med både store og små shows og koncerter gør Jette Torp til én af landets mest erfarne og dygtige sangere og entertainere. Hun er begge dele og tilmed også musiker. En stærk, selvstændig og powerfuld dame at få besøg af med hjertet på det rigtige sted.

Repertoiret spænder vidt, fra kendte numre til sange, der rører.

”Mange af sangene er valgt, fordi de støtter op om en god historie, jeg gerne vil fortælle, mens andre sange er med, fordi jeg simpelthen ikke kan undvære dem”, siger Jette Torp, der glæder sig til at underholde med sin gode musik til festmiddagen, hvor hun også medbringer en hemmelig gæst.

Poul Anker & Co spiller op til dans

Traditionen tro er det Poul Anker, der styrer løjerne på dansegulvet med sit brede udvalg af populærmusik. Vi kender dem normalt som PopCorn, men i år har de glade drenge fået forstærkning af sangerinden Nicole, der lilgesom Poul Anker har begået sig inden for populærmusikken i en del år. Under middagen imponerer hun publikum med smukke numre som "Heal the world", "Hopelessly devoted to you" og "Thank you for the music". Til dansen spænder repertoiret vidt fra kunstnere som Medina, Ray-Dee-Ohh, Søs Fenger, Dodo & The Dodos, Gloria Gaynor, Dolly Parton og Olivia Newton-John. Poul Anker var keyboardspiller i et af 80´ernes mest populære danseorkestre i Danmark, nemlig Fancy, og han betjener tangenterne og synger lead- og korstemmer. Danserepertoiret består af musik fra de seneste 40-50 år, hvor der kan serveres lige fra dansktop, over disco til rock´n´roll, så der er noget både for de unge og noget for de knap så unge.


Læs også

Høringssvar til ny taxilov
DTR er overordnet tilfreds med lovforslaget, men har bekymring på en række punkter som det fremgår af høringssvaret
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd inviterer sammen med Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum til konference om ny taxilov
Læs mere
Ny taxilov i høring
Forslag til ny taxilov er nu sendt i en seks uger lang høring – Dansk Taxi Råd vil afgive høringssvar efter drøftelser i bestyrelsen
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter