DTL: Tillad taxier i busbaner

DTR enig med DTL – oplagt at lade taxierne køre i busbanerne, det fungerer i mange andre europæiske storbyer

10-05-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen var for nylig vært ved en transportpolitisk konference på Christiansborg. Her leverede direktør i DTL, Erik Østergaard et budskab om, at busbanerne skal åbnes for taxierne i København og henviste blandt andet til London, hvor de to transportformer fungerer side om side i samme baner.

”Det er oplagt at lade taxierne køre i busbanerne”, sagde Erik Østergaard.

I København var taxikørsel i busbanerne et omdiskuteret emne i sidste valgkamp, hvor der tegnede sig et flertal for en forsøgsordning med taxikørsel i busbaner, men efter valget var der ikke længere flertal for ordningen. I 2014 var der udsigt til, at Frederiksberg kommune ville tillade en forsøgsordning med taxier i busbanen, men ordningen fik ikke den nødvendige myndighedsgodkendelse af politiet. Det får dog ikke Dansk Taxi Råd til at droppe sin indsats for taxier i de københavnske busbaner, som man vil tage op igen i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

”Vi respekterer selvfølgelig politiets afgørelse, men taxikørsel i busbaner virker ganske uproblematisk i en lang række europæiske storbyer, og vi vil jo tilmed kun have en forsøgsordning i udvalgte busbaner, hvor der ikke er trafiksikkerhedsmæssige komplikationer. Jeg håber derfor, at både politikerne og politiet vil se på en forsøgsordning med friske øjne igen”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd.


Læs også

Høringssvar til ny taxilov
DTR er overordnet tilfreds med lovforslaget, men har bekymring på en række punkter som det fremgår af høringssvaret
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd inviterer sammen med Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum til konference om ny taxilov
Læs mere
Ny taxilov i høring
Forslag til ny taxilov er nu sendt i en seks uger lang høring – Dansk Taxi Råd vil afgive høringssvar efter drøftelser i bestyrelsen
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter