EU dømmer Uber ude

Ifølge EU-dommer er Uber transport-virksomhed og skal derfor følge nationale regler i de lande, hvor Uber vil køre

12-05-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Ifølge generaladvokat Szpunar er den digitale platform Uber omfattet af transportområdet, således at Uber kan være forpligtet til at have de licenser og tilladelser, som er påkrævet i henhold til national ret. Uber er altså ikke omfattet af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som er sikret i EU-retten for informationssamfundstjenester.  Szpunar anbefaler derfor EU-Domstolen at dømme på den baggrund og Szpunars udtalelse er således anbefalingen til Domstolen.

Afgørelsen kommer på baggrund af en sag fra 2014, hvor Asociación Profesional Elite Taxi, som er en erhvervssammenslutning for taxichauffører i Barcelona i Spanien, anlagde sag ved handelsretten i Barcelona blandt andet med påstand om, at det spanske selskab Uber Systems Spain, som er et selskab i den Uberkoncernen, der forvalter Ubers app, skulle pålægges en sanktion for at udøve illoyal konkurrence over for chaufførerne hos Elite Taxi. Elite Taxi var af den opfattelse, at Uber Spain ikke har ret til at udbyde UberPop-tjenesten i Barcelona. Hverken Uber Spain, indehaverne eller førerne af de berørte køretøjer havde de licenser eller tilladelser, der er omhandlet i bekendtgørelsen om taxivirksomhed i Barcelonas byområder. Handelsretten var af den opfattelse, at afgørelsen af sagen nødvendiggjorde en fortolkning af flere bestemmelser i EU-retten, og besluttede derfor at forelægge Domstolen en række spørgsmål vedrørende kvalificeringen af Ubers virksomhed i henhold til EU-retten og de konsekvenser, der skal drages af denne kvalificering. I sit forslag til afgørelse, der kom i torsdags bemærker generaladvokat Maciej Szpunar indledningsvis, at det i det væsentlige skal afgøres, om de ydelser, som Uber-platformen tilbyder, er omfattet af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, idet de har karakter af ”informationssamfundstjenester” eller om de er omfattet af transportområdet, som reguleres i medlemsstaternes nationale ret. I det første tilfælde kan de licenser og tilladelser, som er omhandlet i den bekendtgørelse fra Barcelona, der vedrører Ubers virksomhed, være uforenelige med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, mens medlemsstaterne i det andet tilfælde i princippet frit kan fastsætte reglerne for deres virksomhed. Generaladvokaten finder, at selv om det tilkommer den nationale ret at afgøre og vurdere de faktiske omstændigheder, er den omhandlede tjenesteydelse en blandet tjenesteydelse, idet en del af denne ydelse leveres ad elektronisk vej, hvilket pr. definition ikke er tilfældet for den anden del. En blandet tjenesteydelse kan dog være omfattet af begrebet ”informationssamfundstjeneste”, når 1) den ydelse, der ikke leveres ad elektronisk vej, er økonomisk uafhængig af den tjenesteydelse, der leveres ad denne vej (dette er bl.a. tilfældet med en formidlingsplatform til køb af flybilletter eller reservation af hotelværelser) eller 2) tjenesteyderen leverer hele tjenesteydelsen (dvs. både den del af ydelsen, som leveres ad elektronisk vej, og den, som ikke leveres ad elektronisk vej) eller udøver en afgørende indflydelse på de betingelser, hvorunder den sidstnævnte ydelse skal leveres, således at de to ydelser udgør et uadskilleligt hele, forudsat at hovedelementet (dvs. samtlige hovedelementer ved transaktionen) leveres ad elektronisk vej (dette er f.eks. tilfældet med onlinesalg af varer). Ifølge generaladvokaten opfylder den tjenesteydelse, som Uber tilbyder, ikke nogen af disse to betingelser.

Kørsel er primær – app er sekundær

Generaladvokaten bemærker, at de chauffører, der tilbyder køreture gennem Uber-platformen, ikke udøver en egentlig virksomhed, der består uafhængigt af denne platform. Denne virksomhed består tværtimod kun på grund af platformen og ville ikke give mening uden denne platform. Generaladvokaten anfører ligeledes, at Uber kontrollerer de væsentlige økonomiske faktorer, der kendetegner de bytransportydelser, som Uber tilbyder via sin platform. Uber fastlægger betingelserne for, at chaufførerne kan få adgang til at udøve aktiviteten og fortsætte hermed, giver de chauffører, som gennemfører et meget stort antal køreture, en økonomisk bonus, og informerer dem om, hvor og i hvilke perioder der kan forudses at være behov for et stort antal køreture, og/eller om fordelagtige takster (Uber kan således tilpasse udbuddet efter udsvingene i efterspørgslen uden at opstille formelle begrænsninger for chaufførerne). Desuden udøver Uber en indirekte kontrol med kvaliteten af chaufførernes arbejde, hvilket endda kan føre til, at chaufførerne udelukkes fra platformen, og de fastsætter yderligere prisen for tjenesteydelsen. Disse karakteristika udelukker, at Uber kan anses for blot at optræde som formidler i forholdet mellem chaufførerne og passagerne. Inden for rammerne af den blandede tjenesteydelse, som platformen Uber tilbyder, er det utvivlsomt transportydelsen (altså den tjeneste, som ikke leveres ad elektronisk vej), der er hovedydelsen, og som giver denne tjeneste økonomisk værdi.

Uber er ikke samkørsel

Generaladvokaten konkluderer, at den ydelse, der består i at sætte en passager i forbindelse med en chauffør, og som leveres ad elektronisk vej, hverken har en selvstændig karakter eller karakter af en hovedydelse i forhold til transportydelsen. Af denne grund kan den af Uber tilbudte ydelse ikke kvalificeres som en ”informationssamfundstjeneste”. Der er snarere tale om organisering og administration af et fuldstændigt system, der leverer bytransportydelser på anmodning. Uber tilbyder endvidere ikke samkørselsydelser, eftersom passagererne vælger bestemmelsesstedet, og eftersom chaufførerne modtager betaling med et beløb, der langt overstiger tilbagebetaling af de afholdte udgifter. Da levering af transportydelser ud fra et økonomisk synspunkt udgør hovedelementet, mens den ydelse, der består i at sætte passagerer i forbindelse med chauffører ved hjælp af en applikation til smartphones, er et underordnet element, foreslår generaladvokaten Domstolen at fastslå, at den tjenesteydelse, som platformen Uber tilbyder, skal kvalificeres som en ”tjenesteydelse inden for transportområdet”. Det følger af denne fortolkning, at Ubers virksomhed ikke er omfattet af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser som ”informationssamfundstjeneste”, og at den således er undergivet de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende i foreliggende tilfælde have de licenser og tilladelser, der er fastsat i bekendtgørelsen fra Barcelona by.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen. Generaladvokaten har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag skal afgøres. Domstolen indleder herefter sin rådslagning og afstemning, og dommen i sagen vil blive afsagt på et senere tidspunkt.


Læs også

TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere
Konference om ny taxilov
Dansk Taxi Råd afholdte den 14. september 2017 en konference i samarbejde med TØF og Kollektiv Trafik Forum om ny taxilov.
Læs mere
Vejle strammer op på Flextur
Vejle Kommune indfører restriktioner på brugen af Flexture inden for byzonerne
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter