Ny lov spænder ben for bilsalg

Vognmændene tøver med bilkøb - først var det afskaffelsen af frikørselsordningen og nu er det usikkerhed over ny taxilov

17-05-2017 | Tekst: Christina Hammerq | ch@taxi.dk

Med forbedrede garantibestemmelser og en pris på 200.000 kroner for en ny bil med alt i udstyr forsøger KIA at brække døren til taximarkedet op. Toyota satser på, at miljøvinklen kan vinde vognmandshjerter og tilbyder fire forskellige modeller med operationel leasing, så vognmanden kender sin udgift i fremtiden. Skoda Superb har vundet en plads på markedet og den forsøger de at fastholde og midt i det hele står Mercedes, der i årevis har været vognmændenes foretrukne valg. Med en markedsandel over de 80 procent i København ligger den tyske stjernebil, da også godt til i kapløbet om vognmændenes gunst og ikke mindst pengepung. Men det er hårde tider for en bilsælger. Det erkender salgschefen hos Mercedes i København.

”De seneste tre år har været en stor udfordring. Først kom afskaffelsen af frikørselsordningen, som kastede vognmændene ud i spekulationer omkring hvilke biler, de skulle satse på i fremtiden. Nu er det så ny taxilov, der ligesom skaber et vakuum i branchen. Vognmændene tør simpelthen ikke købe nye biler, fordi de ikke aner, om de er købt eller solgt efter den 1. januar næste år”, forklarer Dennis Huban.

Operationel leasing på vej

Mercedes arbejder lige nu med en model for operationel leasing for netop at give vognmændene sikkerhed i brugsperioden og bagefter står Mercedes så på mål for bilens restværdi.

”De higer efter sikkerhed og det kan de få, hvis de kan aflevere en bil og sige tak for lån, når kontrakten udløber, så det arbejder vi på og håber at være klar med om god måneds tid”, siger Dennis Huban, der godt kan huske dengang, der skulle en Mercedes til for at få en god chauffør i bilen.

”De tider er for længst forbi. Der er så stor usikkerhed og alt står i stampe. Branchen har forandret sig meget og der kommer til at ske endnu mere de kommende år. Når vognmændene ikke kender konsekvenserne, så tør de ikke investere. Når mange af dem så samtidig er i en forholdsvis høj alder, så er de måske ikke så fristet til at lægge om og derfor afventer de lige situationen for at se, om de skal blive ved eller stoppe”, siger Dennis Huban. 


Læs også

Taxiloven er vedtaget
Med godt 14. dages forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan, vedtog et bredt flertal i Folketinget i dag ny taxilov
Læs mere
Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter