
Uber chauffører dømt igen
Østre Landsret stadfæster store bøder til fire Uber chauffører. Dommen kan bane vej for sager mod 1500 Uber chauffører
Østre Landsret har stadsfæstet dommene fra byretten i ankesagen mod de fire tidligere Uber chauffører, der er tiltalt for at have brudt taxiloven. For en af chaufførerne drejer det sig om en bøde på 486.500 kroner.
Dommene er principielle i den forstand, at anklagemyndigheden nu kan gå videre med straffesagerne mod yderligere omkring 1.500 tidligere Uber-chauffører, der er sigtet for ulovlig taxikørsel, og som nu kan se frem til at skulle betale bøder svarende til det beløb, som de har tjent på Uber kørsel i 2015. Dommen kan også få betydning for en eventuel straffesag rejst af anklagemyndigheden mod selskabet bag Uber.