Taxiernes fremtid tilhører de nysgerrige

Dyrk din nysgerrighed, spørg dine kunder og brug dine kræfter på at fokusere på muligheder. Sådan lyder tre af anbefalingerne fra to eksperter

01-02-2018 | Tekst: Poul Breil-Hansen |

Business as usual er død for den danske taxibranche. Den nye taxilov, som trådte i kraft den 1. januar 2018, vil i løbet af de næste år skabe en helt ny konkurrencesituation. Hvad betyder det for danske taxivognmænd og taxiselskaber? Det har vi spurgt en række eksperter i forretningsudvikling, innovation og forandringer om.

”Jeg påstår, at fremtiden tilhører de nysgerrige, og det gælder i høj grad også for danske taxivognmænd. Når du er nysgerrig, så TØR du stille spørgsmål til alting. Du lægger dit ego på hylden og erkender, at du ikke ved alt. Du begynder at blive klogere. Snakker med dine kunder. Googler hvad man gør anderledes i udlandet. Prøver at tage en taxi selv et sted, hvor de ikke kender dig, og fornemmer oplevelsen. Får nogle venner til at køre med dine chauffører og beder dem give feedback til dig om, hvad der var godt og skidt. Og så handler du på det bagefter. Det starter med lydhørhed og slutter med konkrete handlinger og forandringer”, siger Jonathan Løw, der er ekspert i innovation, lydhør ledelse, disruption og iværksætteri.

Lad dig ikke skræmme
Susanne Møllegaard fra Process Factory lever af at udvikle og rådgive om digitalisering og forandringer. Hun mener, at mange brancher og også taxibranchen er tilbøjelig til at gå i krig med truslerne frem for at bruge kræfterne på at forstå og indrette sig efter mulighederne. ”Det er muligt, at du vinder krigen her og nu, som for eksempel taxibranchen mod Uber, men på den lange bane er det ligegyldigt, for markedet ændrer sig væk fra det, krigen handlede om. For taxiernes vedkommende er det for eksempel væk fra chauffører og henimod førerløse biler”, fortæller hun.

Susanne Møllegaards anbefalinger til taxivognmænd lyder:

  • Lad dig ikke skræmme af begreber som ”forretningsudvikling”. Tænk praktisk.
  • Brug tid på at studere dit marked og lyt til dine kunder.
  • Fokuser på de ændringer, du ser. Læg fx mærke til nye initiativer som førerløse biler, Go More, DriveNow, Dribe.dk, Metro, flere cykler etc., nye trends som fx deletjenester, abonnementer, økologi etc., nye aktører og ny lovgivning.
  • Forhold dig til hvordan det kan påvirke din forretning.

”Tag udgangspunkt i, at din forretning, som du kender den i dag, vil dø. Ikke lige pludseligt, men gradvist. Så du har tid til at tilpasse din forretning”, fortæller hun.

Vær ydmyg og lyt til kunderne

”Al god forretningsudvikling starter og slutter med kunden. Netflix vandt ikke kampen med Blockbuster på teknologi, de vandt på kundeservice. Jeg er meget kritisk over for Ubers uetiske fremfærd, men taxibranchen kan lære af Ubers meget høje kundeserviceniveau. Spørg dig selv som taxivognmand: Hvilke ting laver vi i dag, som mest er af hensyn til os selv frem for kunderne? Hvornår fokuserer vi på os selv, og hvornår fokuserer vi på kunderne?”, fortæller Jonathan Løw.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Ny afgørelse fra Skatterådet
Skatterådet bekræfter momsfritagelse på bestillingskontor
Læs mere
El-taxier kom helt ind under huden
Dansk Taxi Råds dæksparks-arrangement gav vognmændene mulighed for at komme i nærkontakt med el-bilerne.
Læs mere
Evaluering af taxiloven
Der er behov for mere viden om effekterne af ny taxilov
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter