Trafikselskaberne har fået nye bestyrelser

Kommunal- og regionsvalget har betydet ændringer i trafikselskabernes bestyrelser

08-02-2018 | Tekst: Nikolas Nemeth | nn@taxi.dk

Flere af de regionale trafikselskaber har fået nye bestyrelser i kølvandet på kommunal- og regionsvalget. Det gælder bl.a. Midttrafik, hvor Claus Wistoft (V), skal stå i spidsen for Region Midtjyllands trafikselskab. Også Sydtrafik har fået ny bestyrelsesformand. På det konstituerende bestyrelsesmøde blev Henning Ravn fra Venstre i Esbjerg Kommune, valgt som formand, mens næstformanden fra forrige periode, Preben Friis-Hauge (V), blev genvalgt.

Tadzudin Kasami, som er bestyrelsesmedlem hos Dansk Taxi Råd, og daglig leder og bestyrelsesformand for Taxa Fyn, ønsker de nye formænd tillykke med formandsvalget, men opfordrer dem til at komme i arbejdstøjet hurtigst muligt. ”Det er jo ingen hemmelighed, at vi synes, at Midt- og Sydtrafik accepterer alt for lave og urealistiske bud fra vognmænd, der byder ind på Flextrafik. Derfor håber jeg selvfølgelig, at de nyvalgte bestyrelser hos Midt- og Sydtrafik, ligesom deres kollegaer hos Fynbus, NT og Movia, vil tage ansvar og indføre kontrol med, at vognmændene overholder overenskomsterne".

Der er kommet fire nye borgmestre i Movias bestyrelse, hvor der var genvalg til Movias formand Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev (A). Også Nordjyllands Trafikselskab har netop valgt en ny formand for bestyrelsen, hvor Nuuradiin Hussein (S) afløser sin partifælle Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, på posten.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Søg om chaufførkort i god tid
Når der søges om chaufførkort hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal man forvente en sagsbehandlingstid på 4-6 uger
Læs mere
Lodtrækning og venteliste
Dansk Taxi Råd har spurgt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om deres procedure for lodtrækning og ventelister for tilladelser
Læs mere
Vurderinger fra Skat
Dansk Taxi Råd efterlyser materiale fra vognmænd, der har modtaget bindende forhåndsvurderinger fra Skat
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter