Fusion med Danske Busvognmænd stemt igennem

Dansk Taxi Råds medlemmer stemte enstemmigt ja til ny forening

04-05-2018 | Tekst: Nikolas Nemeth | nn@taxi.dk

Fusionen mellem Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd blev vedtaget på Dansk Taxi Råds årlige generalforsamling den 4. maj, der vanen tro blev afholdt på Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor forslaget om en mulig sammenlægning var til afstemning.

Fusionen udspringer af et stærkt samarbejde mellem Dansk Taxi Råd og Danske Busvognmænd, der er blevet mere intensiveret i de senere år, hvilket senest kom til udtryk i forbindelse med tilblivelsen af ny taxilov. Sammenlægningen bunder i en erkendelse af behovet for at slå de faglige kompetencer sammen i en ny forening, der med flere faglige kompetencer og en større organisation vil styrke budskaberne overfor politikere og embedsmænd.

Danske Busvognmænds formand, John Bergholdt, var glad over at fusionen nu også har fået et klart mandat af taxibranchen: ”Fusionen er et fornuftsægteskab, der er baseret på økonomisk, faglig og politisk fornuft. Forandringerne presser sig på og vi vil hele tiden se nye transportformer dukke op i begge brancher. Derfor skal bus og taxibranchen stå sammen med en samlet stærk stemme rent politisk i vores fælles nye forening, mens vi sammen blive et led i denne udvikling i stedet for at sige nej tak”.

Også Dansk Taxi Råds afgående formand, John Lindbom, der har været formand gennem 15 år, var yderst tilfreds med det klare mandat, som fusionsplanerne fik fra Dansk Taxi Råds medlemmer: ” Først og fremmest ønsker jeg at takke medlemmerne for den positive tilbagemelding på fusionen. Som det fremgik af min beretning, så var mit mål med oprettelsen af Dansk Taxi Råd i sin tid at samle branchen. Jeg er derfor utroligt stolt over, at det på min sidste dag som formand for Dansk Taxi Råd nu også er lykkedes os at fusionere med Danske Busvognmænd. Det giver grundlag for en særdeles slagkraftig brancheforening”

Før fusionen rent formelt bliver en realitet, skal den stemmes igennem til en ekstraordinær generalforsamling om kort tid hos Danske Busvognmænd, men fusionsplanerne fik en uforbeholden positiv tilbagemelding af busbranchen i marts måned til Danske Busvognmænds ordinære generalforsamling.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Gældende praksis
Læs Dansk Taxi Råds svar på aktuelle spørgsmål omkring ny taxilov
Læs mere
Overblik over tilsynsforpligtelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har opdateret overblikket over kommunernes tilsyn på taxiområdet
Læs mere
3. ansøgningsrunde
Nye regler for garanti ved 3. ansøgningsrunde
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter