Forbud mod dieselbiler

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forbud

12-06-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

En domstol i Tyskland har allerede afgjort, at flere byer i Tyskland kan forbyde dieselbiler. Og Københavns veje kan også blive omfattet af en dieselfri zone. Senest har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og overborgmester Frank Jensen i et fælles udspil slået fast, at det skal være slut med salg af nye dieselbiler fra 2030, gamle dieselbiler skal udfases, og Københavns veje skal være dieselfri zone. Allerede nu bliver trafikken af lastbiler, der kører på diesel, reguleret gennem særlige miljøzoneregler.

To løsninger i spil

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet to forslag til modeller for forbud mod dieselbiler i København. Indholdet i modellerne er baseret på de såkaldte euronormer, som er fælles europæiske grænseværdier, baseret på at stille stadigt strammere krav til, hvor meget personbiler, varevogne og lastbiler må forurene.

Model 1 lægger op til en trinvis udfasning af de ældste og mest forurenende dieselkøretøjer først, der i perioden 2019-2025 vil omfatte ca. 5.500 personbiler og ca. 27.500 lastbiler, busser og varebiler.

Model 2 lægger op til forbud mod persondieselbiler i en afgrænset del af byen, der fra 2025 vil omfatte ca.112.000 personbiler og ca. 9.000 lastbiler, busser og varebiler.

Begge modeller vil medføre, at der i forskelligt omfang skal monteres filtre på dieselkøretøjer, der ønsker at køre i miljøzonen, hvilket vil have økonomiske konsekvenser for de borgere og virksomheder, som er omfattet af kravene. Prisen på filtre varierer fra 40.000 kr. (personbiler) til 200.000 kr. (lastbiler, busser og varebiler). Indførelse af de to modeller vil kræve, at Folketinget ændrer Miljøbeskyttelsesloven.

Taxiernes status uafklaret

Op til kommunalvalget interviewede Dansk Taxi Råd, Jacob Hougaard (S), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget (og det tidligere Taxinævn) i Københavns Kommune.

Direkte adspurgt om han regnede med, at taxier bliver omfattet af reglerne for en miljøzone, hvis der kommer et forbud mod diselbiler i København, svarede han:

”Jeg forventer, at ingen nye biler efter skæringsdatoen må være dieselbiler, ellers skal de leve op til særlige miljøkrav. Det er muligt at man skal se på, hvilken rolle taxierne skal have”

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune skal i første omgang tage stilling til forslag til modeller for forbud mod dieselbiler. Borgerrepræsentationen vedtog den 12. oktober 2017 et ændret medlemsforslag om forbud mod dieselbiler i København, stillet af Socialistisk Folkeparti. Det ændrede medlemsforslag omfatter inden for Teknik- og Miljøudvalgets ressort modeller og tidshorisont for forbud mod dieselbiler og initiativer til at fremme mindre forurenende typer af diesel.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Forbud mod dieselbiler
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forbud
Læs mere
Endnu en taxifører vinder pris
Hanif Seyed, der har kørt taxi i Roskilde de sidste 12 år, har vundet Fællesskabsprisen
Læs mere
Tilgængelighed målrettet turister
Fire nye initiativer skal forbedre turisters adgang til kollektiv transport
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter