Svar til forretningslimousiner

Minister fastholder beløbsgrænse for forretningslimousiner

27-06-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Brancheforeningen for forretningslimousiner i Danmark sendte helt tilbage i april måned en henvendelse til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, hvor de kom med input til justeringer af den nye taxilov – herunder et ønske om en nedsættelse af beløbsgrænsen på en limousine til 300.000 kr. ekskl. skatter og afgifter, hvor den nye taxilov har sat beløbsgrænsen på en limousine til kr. 500.000 ekskl. skatter og afgifter. I sit svar til Brancheforeningen for forretningslimousiner i Danmark afviser transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) dog at imødekomme dette ønske med følgende begrundelse:

”Beløbsgrænsen er sat med det klare formål at skabe et skel mellem de biler, der anvendes til hhv. taxi- og limousinekørsel. Hvis beløbsgrænsen nedsættes, vil det medføre en udvaskning af dette formål, og der vil opstå en risiko for, at nogle limousinevognmænd begynder at køre taxikørsel med deres limousiner. Dermed skabes et gråt marked, hvor man som taxivognmand kan blive trængt af limousinevognmænd, der kan udføre kørsel i sammenlignelige biler, der er fritaget for udstyrskravene til taxier og dermed billigere i ankaffelse og drift. Der vil med andre ord være en risiko for konkurrenceforvridning”.

Heller ikke Brancheforeningen for forretningslimousiner i Danmark ønske om, at der kan udstedes lejlighedstilladelser til limousiner kan imødekommes. Det fremgår af svaret fra ministeren med henvisning til: ”At der hverken i den nye taxilov eller i den tidligere taxilov er hjemmel til at udstede limousinetilladelser med tidsbegrænset gyldighed”.

Læs hele ministerens svar her: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/tru/spm/529/svar/1500002/1915777.pdf



Relaterede Nyheder5

Læs også

Evaluering af taxiloven
Transportministeriet har indkaldt til første års evaluering af taxiloven
Læs mere
Ansøgningsperiode forlænges
Fjerde lodtrækning om tilladelser efter den nye taxilov forlænges til og med den 21. november 2018
Læs mere
Spørgsmål om ventetid på chaufførkort
Bjarne Laustsen (S) efterspørger hurtigere ekspeditionstid på ansøgninger om chaufførkort
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter