Gældende praksis

Læs Dansk Taxi Råds svar på aktuelle spørgsmål omkring ny taxilov

18-07-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Dansk Taxi Råd har på det seneste fået et par spørgsmål omkring status vedr. forvaltning af reglerne i den nye taxilov. Læs svarene nedenfor:

1: Hvad der sker med salg af trafik/kørebøger, når kommuner overdrager tilsynsforpligtelsen?

Svar: En kommune, der har overdraget tilsynsforpligtelsen på taxiområdet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, er ikke længere forpligtet til at sælge trafikbøger. Hvis kommunen som en service over for vognmændene i området fortsat ønsker at sælge trafikbøger, har kommunen mulighed for det, herunder for at opkræve det fastsatte gebyr.

Vognmændene henvises i øvrigt til at købe trafikbøger hos de virksomheder, der fremstiller disse. For øjeblikket er det Dafola og Kommuneforlaget.

På taxilov.dk er der oplysning herom:http://taxilov.dk/Administration_og_tilsyn

2: Om undtagelsen om, at der indtil videre ikke gives bøder til chauffører, som har gennemført kvalifikationskursus inden for de seneste 10 år, og som har en ansøgning om chaufførkort under behandling i styrelsen, stadigvæk er gældende.

Svar: Sagsbehandlingstiden for behandling af ansøgninger om chauffør er for øjeblikket meget lang, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsat modtager et meget stort antal ansøgninger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har derfor fortsat aftalt med politiet, at der indtil videre ikke gives bøder til chauffører, som har gennemført kvalifikationskursus inden for de seneste 10 år, og som har en ansøgning om chaufførkort under behandling i styrelsen.

Dansk Taxi Råd vil bestræbe sig på at informere om, når denne praksis ændres, men hvis man skal værre sikker, anbefales det at tjekke nedenstående link for en d.d. status.

http://taxilov.dk/Du_vil_vaere_chauffoer



Relaterede Nyheder5

Læs også

Ny afgørelse fra Skatterådet
Skatterådet bekræfter momsfritagelse på bestillingskontor
Læs mere
El-taxier kom helt ind under huden
Dansk Taxi Råds dæksparks-arrangement gav vognmændene mulighed for at komme i nærkontakt med el-bilerne.
Læs mere
Evaluering af taxiloven
Der er behov for mere viden om effekterne af ny taxilov
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter