Nye energi- og miljøklassekrav til taxier

Ny energimærkning til biler ændrer energi- og miljøklassekravene til taxier m.v.

06-09-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Fra og med den 1. september 2018 skal nyregistrerede biler, der sælges i EU, have deres brændstofforbrug målt efter en ny beregningsmetode - WLTP-metoden (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure), som erstatter den tidligere anvendte NEDC-metode (New European Driving Cycle). WLTP-målinger giver i gennemsnit et brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end målinger baseret på NECDmetoden. Derfor korrigeres brændstofforbruget målt efter WLTP-metoden med en fast faktor på 1,20.

Som en afledt konsekvens af den ændrede beregningsmetode er to nye bekendtgørelser sendt i høring af Færdselstyrelsen. Den ene er energimærkninger til biler og den anden er energi- og miljøklassekrav til taxier. I høringen lægges op til, at den generelle energimærkning til biler ændres, og i forlængelse heraf ændrer man samtidig energi- og miljøklassekravene til taxi, hvorefter en taxi til 4 passagerer skal være i energiklasse A, hvilket medfører, at en almindelig taxi skal køre mindst 16,9 -18,5 km/l for en dieselbil.

Der er lagt op til, at de nye energi- og miljøklassekrav træder i kraft pr. 1. januar 2019. Der er høringsfrist på begge bekendtgørelser d. 5.oktober.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Evaluering af taxiloven
Transportministeriet har indkaldt til første års evaluering af taxiloven
Læs mere
Ansøgningsperiode forlænges
Fjerde lodtrækning om tilladelser efter den nye taxilov forlænges til og med den 21. november 2018
Læs mere
Spørgsmål om ventetid på chaufførkort
Bjarne Laustsen (S) efterspørger hurtigere ekspeditionstid på ansøgninger om chaufførkort
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter