Tidligere transportminister afventer sag mod Uber

Magnus Heunicke (S) har stillet to paragraf 20. spørgsmål til justitsministeren

21-09-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Magnus Heunicke (S) har i forlængelse af sidste uges dom, hvor Højesteret valgte at stadfæste dommene over Uber-chauffører for piratkørsel, stillet justitsmisteren følgende to spørgsmål:

Om ministeren agter at tage tiltag i retning mod at få rejst tiltale mod Uber for deres medvirkende ansvar for de mange ulovlige?

Om ministeren er af den opfattelse, at det kun er chaufførerne, der skal straffes for den taxikørsel, som Uber har haft ansvaret for?

Nu venter så de store fisk

Det var på Magnus Heunickes ’ministervagt’ tilbage i 2015, at Trafikstyrelsen, på Magnus Heunickes initiativ, politianmeldte Uber for ulovlig pirattaxa samme dag Uber blev lanceret på det danske marked. I et opslag på Facebook kritiserer Magnus Herunicke i skarpe vendinger Uber for, at de selv efter politianmeldelsen ufortrødent fortsatte med deres annoncer, deres hvervning og deres kørsler, hvortil hans skriver.  ”Det må få konsekvenser, når man så blottet for moral driver medarbejdere ud i ulovligheder, som de skal betale dyrt for. Den sag har afventet højesterets afgørelse i dag, og jeg vil følge den tæt i den kommende tid.”, lyder det fra den tidligere minister.

Til Dansk Taxi Råd uddyber Magnus Heunicke: ”De her sager er blevet modarbejdet systematisk af Uber lige fra begyndelsen. Nu skal vi have en afklaring, for det kan ikke være rigtigt, at et udenlandsk selskab skal have held med at trække det her yderligere i langdrag. Personligt ser jeg også meget gerne, at vi snart får den sag lukket og at der bliver draget nogle konsekvenser for Uber. Det har jeg og hele branchen sådan set ventet på lige siden den dag, jeg sammen med trafikstyrelsen besluttede at politianmelde selskabet”.

Det er dog ikke kun Uber der får kritik. I lighed med sin partikollega, transportordfører Rasmus Prehn (S), så retter Magnus Heunickes et særdeles skarpt angreb på ”alle de politikere, der på de sociale medier reklamerede for Uber og hyldede selskabet og deres ulovlige koncept?  Har de slet ikke dårlig smag i munden over at have opfordret folk til at tage et “arbejde”, som var ulovligt og som chaufførerne nu skal betale enorme bøder for at have været en del af?, lyder det slutteligt i hans statusopdatering.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Bedre mobilitet på landet kræver fleksible løsninger
Tendensen med en faldende taxidækning i landdistrikter har været i gang i en del år. Der er mange udfordringer, men der er også muligheder for at forbedre mobiliteten på landet.
Læs mere
Ingen tilskud til grøn omstilling
Regeringens klimaplan blottet for økonomiske incitamentsstrukturer på taxiområdet, hvilket underminerer den ønskede målsætning
Læs mere
Slut med Euroshell kort på Circle K
Fra 1. november kan man ikke længere benytte Euroshell kort på Circle K stationer
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter