Taxier i landdistrikter

Første møde i arbejdsgruppen for taxidækning i landdistrikter

03-10-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Selvom mobilitet og transportområdet i disse år er under kraftig forandring, så har taxidækning i landdistrikterne fortsat en betydning. Sådan lød det fra talerstolen under formandsberetningen hos Landdistrikternes Fællesråd tilbage i marts måned.

For Landdistrikternes Fællesråd har det været vigtigt, at den nye taxilov ikke betyder, at der bliver endnu længere mellem taxierne i nogle dele af landet, især i landdistrikterne. Landdistrikternes Fællesråd har i forbindelse med debatten om den nye taxilov udtrykt bekymring for taxibetjeningen på landet bl.a. fordi det med den nye lov er op til taxivirksomhederne at bestemme, hvilken service de vil tilbyde med hensyn til åbningstider, geografisk dækningsområde, de udbudte tjenester og serviceniveauet i øvrigt.

Men dette udgangspunkt har Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Taxi Råd taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal evaluere, hvordan den nye taxilov påvirker taxidækningen i landdistrikterne. På den baggrund skal arbejdsgruppen følge udviklingen og komme med input til initiativer, der kan understøtte en bedre taxidækning i landdistrikterne.

Dagsorden til det første møde

Arbejdsgruppe holder det første møde d.4.oktober hos Landdistrikternes Fællesråd, hvor de bl.a. skal drøfte:

  • Udfordringerne med taxitilgængelighed i yderområderne
  • Barriererne for at servicere yderområderne i døgndrift
  • Den nye taxilovs muligheder (og begrænsninger) ift. at servicere landdistrikter

Arbejdsgruppens arbejde skal ledes af Steen Bundgaard, der er tidligere direktør i Danske Busvognmænd, og medlemmer af arbejdsgruppen er:

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Ole Wej Petersen, borgmester Ærø Kommune

Carsten Rasmussen, borgmester Næstved Kommune

Trine Wollenberg, direktør Dansk Taxi Råd

Taduzudin Kasam, næstformand i Dansk Taxi Råd

Inger Therkildsen, Bestyrelsesmedlem i Dansk Taxi Råd



Relaterede Nyheder5

Læs også

Ny afgørelse fra Skatterådet
Skatterådet bekræfter momsfritagelse på bestillingskontor
Læs mere
El-taxier kom helt ind under huden
Dansk Taxi Råds dæksparks-arrangement gav vognmændene mulighed for at komme i nærkontakt med el-bilerne.
Læs mere
Evaluering af taxiloven
Der er behov for mere viden om effekterne af ny taxilov
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter