Ny afgørelse fra Skatterådet

Skatterådet bekræfter momsfritagelse på bestillingskontor

07-12-2018 | Tekst: Trine Wollenberg | tw@taxi.dk

Skatterådet har behandlet en ny henvendelse omkring momsfritagelse på bestillingskontorer. Henvendelsen kommer efter ændring af momsloven pr. 1. januar 2019, der som udgangspunkt betyder, at bestillingskontorer ikke længere vil være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, som man hidtil har været momsfritaget fra.

På den baggrund har et taxiselskab, forespurgt Skatterådet om mulighed for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, der omhandler momsfritagelse på personbefordring.

Skatterådet bekræfter, at et taxibestillingskontor handler i eget navn og for fremmed regning, og derfor kan anses for at levere momsfritaget formidling af personbefordring til de tilsluttede vognmænd.

Skatterådet bekræfter endvidere, at når et taxibestillingskontor er oprettet af en taxiforening, og vedtægterne i bestillingskontoret for så vidt angår den obligatoriske del følger standardvedtægterne, er bestillingskontoret en integreret del af taxiforeningen, så længe bestillingskontoret ikke er oprettet i en anerkendt selskabsform.

Skatterådet bekræfter endelig, at det kontingent som vognmændene betaler til taxiforeningen kan anses for at være momsfritaget.

Selve afgørelsen kan findes her:

https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2283920



Relaterede Nyheder5

Læs også

Nye energi- og miljøklassekrav til taxier
Nye energi- og miljøklassekravene til taxier m.v. træder i kraft 1. januar 2019
Læs mere
Forudindtaget kampagnejournalistik
B.T.s kampagneserie om taxibranchen får hårde ord med på vejen af Dansk Taxi Råd
Læs mere
Farvel og på gensyn
Dansk Taxi Råd bliver til Dansk PersonTransport ved årsskiftet
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter