Farvel og på gensyn

Dansk Taxi Råd bliver til Dansk PersonTransport ved årsskiftet

19-12-2018 | Tekst: Trine Wollenberg | tw@taxi.dk

Mange af jer er i fuld sving med at ombytte gamle tilladelser til nye tilladelser. Det er et godt billede på den omstilling, vores branche på mange fronter tager livtag med i disse år. Verden står bestemt ikke stille, og vi har som brancheforening derfor også taget konsekvensen og danner den 1. januar 2019 sammen med Danske Busvognmænd den nye slagkraftige brancheforening Dansk PersonTransport. Det gør vi helhjertet og med en stor portion optimisme. Men vi gør det også med lidt vemod. Dansk Taxi Råd har – med forskellige navne – eksisteret i rigtig mange år. Det er med et stik i hjertet, at dette bliver det sidste nyhedsbrev skrevet i regi af Dansk Taxi Råd. Men jeg ser også frem til at tage hul på arbejdet i den nye forening, for det kan godt være, at navnet ”Dansk Taxi Råd” forsvinder, men vi som branche forsvinder jo ingenlunde. Tværtimod. Taxierhvervet forandrer sig med stormskridt i disse år, og derfor skal vi som brancheforening naturligvis også forandre os. Vi ser ind i en fremtid, hvor kunderne efterspørger ’persontransport’ – og de gør det for øvrigt i stigende grad via nye digitale kanaler.

Jeg mener, det er rettidig omhu, at vi nu slår kræfterne sammen med Danske Busvognmænd, så vi får flere ressourcer og stærkere kompetencer til at få indflydelse, til at servicere vores medlemmer og ikke mindst til at være proaktive i forhold til de mange omstillinger, vi kan se frem til de næste år. Dansk Taxi Råds sekretariat vil fortsat være en del af Dansk PersonTransport, og I vil som medlemmer opleve, at I blot får adgang til mere viden og skarpere rådgivning, når I kontakter os. Dansk PersonTransports sekretariat vil have adresse på Nørre Faimagsgade 11, 3. tv., 1364 København K.

Glædelig jul og Godt nytår

Trine Wollenberg



Relaterede Nyheder5

Læs også

Nye energi- og miljøklassekrav til taxier
Nye energi- og miljøklassekravene til taxier m.v. træder i kraft 1. januar 2019
Læs mere
Forudindtaget kampagnejournalistik
B.T.s kampagneserie om taxibranchen får hårde ord med på vejen af Dansk Taxi Råd
Læs mere
Farvel og på gensyn
Dansk Taxi Råd bliver til Dansk PersonTransport ved årsskiftet
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter